Politik for elektronisk kommunikation
SimCorp har besluttet at indføre elektronisk kommunikation med SimCorps navnenoterede aktionærer. Dette giver dig som aktionær muligheden for løbende at modtage relevant information fra SimCorp i elektronisk form.
Samtidig giver det SimCorp muligheden for at hurtigt at kunne sende væsentlige og relevante informationer om selskabet til dig som aktionær.
Samtlige generelle meddelelser vil endvidere være tilgængelige for aktionærerne på selskabets hjemmeside, www.simcorp.com. SimCorps ordinære generalforsamling i 2010 var den sidste generalforsamling, hvor indkaldelse m.m. blev udsendt i papirbaseret form.
Fremgangsmåden
Vi beder dig som aktionær om at registrere din e-mail-adresse hos os. Således vil du have muligheden for på e-mail at modtage indkaldelser til ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger, selskabsmeddelelser fra SimCorp til NASDAQ OMX Copenhagen, årsrapporter m.v. Hvis du registrerer din e-mail-adresse, vil du foruden have mulighed for at vælge at modtage SimCorps pressemeddelelser på e-mail.
Din e-mail-adresse registreres ved at klikke ind på følgende link og følge instruktionerne under InvestorPortalen. På InvestorPortalen kan du endvidere udvælge præcis den information, du ønsker at modtage fra SimCorp i elektronisk form. Såfremt du skifter e-mail-adresse er det dit ansvar at ændre dette på InvestorPortalen.
Når du har registreret din e-mail-adresse hos SimCorp vil du fremover alene modtage information fra selskabet elektronisk.
Kravene til de anvendte systemer
SimCorp anvender til brug for elektronisk kommunikation med sine aktionærer InvestorPortalen, som udbydes og drives af VP Investor Services. Systemet udbyder en høj grad af sikkerhed for dig som modtager af elektronisk information fra SimCorp.
Enhver e-mail, du modtager som aktionær til den e-mail-konto, som du har ladet registrere hos SimCorp, vil alene indeholde generelle oplysninger, som er tilgængelig for hele markedet.
Oplysninger, som er specifikke for dig som aktionær eller er af følsom karakter (såsom antallet af aktier, antal stemmer til generalforsamling o.lign.), vil du alene kunne få adgang til ved at logge på InvestorPortalen med dit personlige login, enten med NEM ID, net-id eller ved at oprette dig som VP-bruger på InvestorPortalen.
Eventuelle spørgsmål rettes til info@simcorp.com.